|
|
|
| Forfatter-/tegnerbesøg Kunne du og din klasse tænke jer at få besøg af en forfatter og tegner? Når jeg besøger jer, vil jeg fortælle om mit arbejde som forfatter og tegner med vægten lagt på læse-let-serien om detektiven Orla, som udgives af Special-pædagogisk Forlag . Jeg vil bl.a. fortælle om en bogs tilblivelse fra idè til færdig bog. Jeg læser også en af mine bøger op. Der afsættes god tid til spørgsmål. Jeg vil desuden meget gerne tegne lidt for jer. Derfor ønsker jeg en overheadprojektor til disposition. Hvis I har noget særligt, som I gerne vil have mig til at fortælle om, kan vi aftale det forud for mit besøg. Besøgslængden: ca. 60 - 90 minutter. Målgruppen er primært 1.-3. kl. samt 4.-6. kl. Her fortæller jeg om mine krimi- og spændingsbøger. Jeg laver også skriv-med-projekter på 5.-6. kl.trin, hvor eleverne skriver en fælles historie i samarbejde med mig. Jeg har i efteråret 2008 deltaget i et skriveprojekt på 5.kl.trin i Varde Kommune. Kontakt mig venligst for yderligere informationer. Prisen inkl. transport for det enkelte arrangement aftaler vi os frem til. Har ovenstående vakt din interesse, er du meget velkommen til uforbindende at kontakte mig på tlf. 86 27 43 47 eller på min mail: kasmo@webspeed.dk. ----------------------------------------------------- Referencer ----------------------------------------------------- Her er et par udtalelser fra både børn og voksne på nogle af de skoler, jeg har besøgt. Vi vil gerne sige tak for et godt foredrag og et fint oplæg til historieskrivning. Stensballe Skole, Horsens Vi havde besøg af forfatteren Karsten S. Mogensen. Han fortalte om, hvordan han finder på historier, skriver dem og tegner til dem. Det var han god til :) og vi lærte meget om det at være forfatter. Hundslund Skole
|